Ixia strand

Ixia er en populær, men alligevel forholdsvis lille ferieby, som ligger i det nordvestlige hjørne af Rhodos. Ixia er næsten smeltet sammen med nabobyen Ialyssos.

Ixia strand
Ixia har en lang strand med et miks af sand, småsten og sten. Vandet er klart, men vandkanten er fuld af sten og vandet bliver hurtigt dybt.

Stranden er opdelt i mange sektioner, hvoraf mange styres af de store strandhoteller. Der er dog også flere offentlige afsnit med udlejning af solsenge og parasoller.

Det blæser ofte i bugten ved Ixia, især sidst på eftermiddagen, og det gør bugten meget populær blandt wind- og kitesurfere.

Ixia

Børnevenlighed
Ixia strand er ikke særlig børnevenlig. Vandkanten er stenet, vandet bliver hurtigt dybt og der er ofte bølger. Badesko anbefales.

Vandsportsaktiviteter
Windsurfing og kitesurfing er utroligt populært i Ixia bugten og forholdene til det er rigtigt gode. Der er to centre som udlejer udstyr og underviser efter behov. Det er også muligt at leje jet-ski.

Strandrestauranter
Der er et godt udvalg af restauranter og barer. Flere tilhører de store strandhoteller, men som regel er alle velkommen.

Ixia restaurant

Feriebyen Ixia
Ixia var en af de første feriebyer som blev bygget på Rhodos. Det er en ret fredelig ferieby, der især er populær blandt familier. Mange af de store hoteller har store haveanlæg med kæmpe swimmingpools. For eksempel det 4-stjernede all inclusive hotel Sol by Melia, som er utroligt populært hos Sunweb.

Der er godt 25 restauranter i Ixia, og dertil kommer nogle barer og to diskoteker. Der findes også en del butikker, men ikke så mange som i nabobyen Ialyssos.

Til minutters kørsel fra Ixia ligger Rhodos by, hovedstaden på Rhodos. Her kan man blandt andet udforske den gamle bydel eller gå shop-amok i den nye bydel.


Ixia kort
Ixia ligger mellem den større ferieby Ialyssos (mod vest) og hovedstaden Rhodos By mod nordøst, så der er kort vej til en masse gode oplevelser for hele familien.

Back to top button

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.