Anthony Quinn strand

Anthony Quinn bugten og den tilhørende strand ligger på østkysten af Rhodos, ca. fire kilometer syd for Faliraki.

Efter at have filmet ‘Navarones kanoner’ på Rhodos, købte skuespilleren Anthony Quinn denne bugt med ambitionen om at skabe et internationalt center for filmproducenter og skuespillere. Planen blev dog ikke ført ud i livet og regeringen annullerede senere købet.

Anthony Quinn Rhodos

Stranden
Anthony Quinn bugten og stranden bliver af mange betragtet som en af de absolut flotteste strande på Rhodos. Og ikke uden grund, stranden ligger i betagende omgivelser omgivet af bjerge.

En trappe fører ned til den snævre strand med en blanding af sand, grus og sten. Der er sten i det glasklare vand, som indbyder til en svømmetur.

Det er muligt at leje solsenge og parasoller, men det gælder om at være tidligt ude, da stranden er meget populær, især i juli og august. Parkering lige ved stranden er gratis og stranden er bestemt turen værd.

Vandsport
Det krystalklare vand og det fantastiske sceneri under vandet gør denne Anthony Quinn bugten til et af de bedste steder at dykke og snorkle på Rhodos.

Strandrestauranter
Der ligger en restaurant lige ved trappen ned til stranden. Den fungerer også som strandbar.

Nærliggende feriebyer
Den lille ferieby Ladiko ligger kun 500 meter væk. Her er der bl.a. et hotel, et minimarked om en restaurant.
Faliraki ligger ca. fire kilometer mod nord.


Kort over Anthony Quinn strand

Related Articles

Back to top button

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.