Fourni strand

Fourni strand ligger for foden af landsbyen Monolithos på sydvestkysten af Rhodos. Afstanden til Rhodos by er 78 km.

Stranden generelt
Naturstranden Fourni ligger i flotte omgivelser med høje bjerge i baggrunden. Stranden er dækket af en blanding af sand og småsten. Vandet har flotte turkise nuancer.

Når strandens café er åben er der adgang til solsenge, parasoller og et toilet. Der er også en bruser på stranden. Den vestlige del af stranden benyttes af og til af naturister.

I landsbyen Monolithos er der et skilt i retning af stranden. Parkering er gratis lige ved stranden.

Børnevenlighed
Den stenede strandkant og den forholdsvis høje risiko for bølger gør stranden mindre børnevenlig.

Vandsportsaktiviteter
Ingen.

Strandrestauranter
Der ligger en café ved stranden der sælger lette måltider, is og drikkevarer. Den er som regel åben, når det er strandvejr, men der er ingen garanti.

Feriebyer i nærheden
Der er ingen feriebyer i nærheden. Den nærmeste by er landsbyen Monolithos, hvor der ikke er nogen hoteller.


Fourni strand kort

Related Articles

Back to top button